Produktion og forbrug af tekstiler medfører betydelige miljø- ressource- og klimamæssige påvirkninger og er samlet set det fjerde mest miljøbelastende forbrugsgode efter transport, bolig og fødevarer. Den gennemsnitlige europæers årlige forbrug af tekstiler medfører et ressourcetræk på omkring 1,3 ton råmaterialer samt mere end 100 m3 vand hvert år. Og problemet vokser. Siden 1975 er den gennemsnitlige europæers køb af tekstiler tredoblet, mens brugen af det enkelte stykke tekstil er reduceret betydeligt.
Al forskning viser, at den hurtigste og mest enkle vej til øget bæredygtighed inden for tekstiler er at reducere forbruget af tekstiler mest muligt samt at forlænge levetiden af de tekstiler, der allerede er produceret ved hjælp af vedligeholdelse, reparation og genbrug. En del genbrug kan bl.a. ske gennem bytte og salg borgerne imellem, men også gennem forskellige, nye forretningsmodeller, hvor private virksomheder gensælger, udlejer, reparerer eller på anden måde giver tekstilerne en længere levetid. Men skal de store mængder håndteres miljømæssigt mest effektivt kræver det, at de brugte tekstiler bliver indsamlet, sorteret og behandlet af professionelle fagfolk, der har erfaring med både nationale og internationale markeder for genbrug og genanvendelse.
HVAD SKER DER MED DE DANSKE TEKSTILER?
I Danmark blev der i 2016 markedsført 85.460 ton nyt tekstil, svarende til knap 15 kg tekstil per indbygger. Efter endt brug kan tekstilerne afleveres til indsamling, hvilket i Danmark primært sker via indsamlingscontainere eller genbrugsbutikker, der drives af private aktører. Alternativt kan de bortskaffes gennem det kommunale affaldssystem, herunder i restaffaldet, via storskraldsordninger eller på genbrugspladsen.
I Danmark bliver omtrent halvdelen af de markedsførte tekstiler samlet ind efter endt brug, men efter indsamlingen er der stor forskel på, hvordan de indsamlede mængder bliver håndteret. Som udgangspunkt er brugte tekstiler i dag en handelsvare, og kun meget små mængder bliver doneret til decideret nødhjælp. Omtrent en tredjedel af de indsamlede tekstiler gensælges herhjemme via danske genbrugsbutikker, mens den resterende del handles på et internationalt marked. I 2016 blev mere end 60% af de indsamlede tekstiler således eksporteret til udlandet, herunder særligt til sorteringsfaciliteter i Øst- eller Centraleuropa, hvor de blev sorteret og videredistribueret til enten genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse både inden- og uden for modtagerlandenes grænser.
I en tidligere rapport fra Nordisk Ministerråd har man undersøgt destinationerne for de samlede nordiske mængder af eksporteret brugt tekstil. I figuren på næste side, kan man se resultatet fra 2014, men som ifølge Trasborg fortsat stemmer godt overens med virkeligheden i 2020. Figuren viser dog kun ”første destination” for tekstilerne og tager dermed ikke højde for yderligere eksport.
GENBRUGSMARKEDERNE ER UNDER PRES
Men markederne for genbrugstøj er pressede. Trasborg, der gennem tre generationer har indsamlet og sorteret tekstil i Danmark, har de seneste 5-10 år generelt oplevet, at kvaliteten af de indsamlede tekstiler har været for nedadgående. Trasborg sorterer de indsamlede tekstiler i mere end 240 forskellige kategorier, men som overordnet kan opdeles i seks ”hovedgrupper”. I korte træk har udviklingen over de seneste 5 år været, at andelen af ”creme” (den højeste kvalitet af tøj til genbrug) og sko har været faldende, mens andelen af tekstiler til industri (pudseklude og fyld) har været stigende. Andelen af decideret affald har ligeledes været stigende.
TRASBORG SORTERINGSDATA, FORDELT PÅ HOVEDGRUPPER
I Danmark skyldes denne udvikling dels, at der er skabt nye markeder for gensalg af de bedste kvaliteter gennem eksempelvis C2C-platforme og nye forretningsmodeller og dels, at store mængder af de tekstiler, der bliver solgt på det danske marked, i sig selv er af dalende kvalitet. Men det skyldes også, at det mange steder er uklart for borgerne, hvilke tekstiler (genbrugsegnede tekstiler vs. tekstilaffald) der kan afleveres i hvilke containere. Mængderne af værdiløst tøj og decideret affald, der ender i genbrugscontainerne, stiger dermed for hvert år.
I tillæg til den nationale udvikling er udenlandske tendenser også med til at sætte et øget pres på markederne for genbrug. Mange af de ”traditionelle” modtagerlande for de brugte danske tekstiler oplever økonomisk fremgang, hvilket betyder, at befolkningerne i disse lande har fået bedre råd til at købe nye tekstiler frem for genbrugstekstiler. I nogle lande er de nye tekstiler endda nu også så billige, at de koster mindre end genbrugstekstilerne, hvilket gør det endnu sværere at finde markeder for de danske genbrugstekstiler. Endelig forudses det, at markederne for både genbrugstekstil og tekstilaffald vil komme under et hidtil uset pres frem mod, og især efter, 2025, hvor et nyt lovkrav om separat indsamling af tekstiler i alle EU-lande uden tvivl vil medføre en massiv stigning i mængderne af brugt tekstil.
Konsekvenserne har helt naturligt været, at priserne for genbrugstøj generelt er faldende, at danske eksportører har fået sværere ved at finde modtagere for de danske tekstiler (særligt de lavere kvaliteter) samt, at modtagerlandene, der som udgangspunkt har nogle miljømæssigt ringere affaldshåndteringsløsninger end de danske, bortskaffer stigende mængder tekstiler på uhensigtsmæssige måder, herunder bl.a. via afbrænding og ukontrolleret deponering.
MARKEDERNE FOR GENANVENDELSE ER ENDNU IKKE UDVIKLEDE
Hvis/når genbrug ikke længere er en mulighed, og tekstilerne må blive til affald, må man udforske mulighederne for genanvendelse. En effektiv genanvendelse afhænger dels af tekstilernes stand og dels af, om der overhovedet er et marked, der kan aftage de genanvendte materialer. Men genanvendelsespotentialet afhænger også af, i hvilken grad der er passende genanvendelsesteknologier til rådighed, som kan håndtere de store mængder blandede tekstilmaterialer, der forekommer i forskellige fibertyper, fibersammensætninger, farver og efterbehandlinger.
Status for genanvendelse af tekstiler i 2020 er, at de “gode” løsninger, som kan forsvares både miljø- og arbejdsmiljømæssigt stadig mangler i stor skala. Over hele verden investeres der i disse år massivt i forskning og udvikling, som skal resultere i løsninger, der kan neddele og genanvende blandede, brugte tekstiler med henblik på at producere nye tekstiler. Men denne slags løsninger findes endnu ikke i effektiv og skalérbar målestok.
Alternativet er på nuværende tidspunkt forskellige mekaniske metoder, der kan neddele visse typer tekstil til fibre, med hvilke man herefter kan producere enkelte produkter i mono-materialer samt non-woven produkter som eksempelvis fyld i madrasser og bilsæder, inventarplader og filttæpper. Udvalgte europæiske aktører tilbyder denne teknologi, men markederne modsvarer på nuværende tidspunkt ikke mængderne. Alternative løsninger, som eksempelvis foregår på et teknologisk lavt niveau i andre dele af verden, kan være yderst problematiske i forhold til både miljø og arbejdsmiljø.
MARKEDERNE FOR BRUGT TEKSTIL OG TEKSTILAFFALD ER UNDER FORANDRING
Med udgangspunkt i ovennævnte udfordringer inden for både genbrug og genanvendelse er det gennem de seneste 5-10 år blevet sværere at sikre den miljømæssigt (og økonomisk) bedst mulige behandling af de brugte tekstiler, hvilket bl.a. afspejler sig i markedsprisen for de brugte tekstiler, der er dalende – og for visse kategorier endda negativ.
Traditionelt set har man betragtet kategorierne ”creme”, A-kvalitet, B-kvalitet og sko som værende egnet til direkte genbrug, mens industri-kategorien er egnet til genanvendelse. I så fald kan man præsentere billedet som i nedenstående figur, hvor det ses, at andelen af tekstiler til genbrug er faldende, mens andelene af affald til både genanvendelse samt enten forbrænding eller deponering er stigende.
TRASBORG SORTERINGSDATA, FORDELT PÅ BEHANDLINGSFORM
Dykker man lidt mere ned i de markeder, som modtager de forskellige kategorier, kan man imidlertid også argumentere for, at B-kategorien bør betragtes som tekstilaffald til genanvendelse, idet den hovedsageligt eksporteres til Indien, Pakistan og Mellemøsten, hvor den primære behandlingsform er opkrads og affarvning. I så fald bliver andelen af reelt genbrugstøj mindre, mens andelen af tekstilaffald til genanvendelse fylder betragteligt mere, sådan som det også ses i figuren på næste side.
TRASBORG SORTERINGSDATA, ALTERNATIV BETRAGTNING (I)
Med udgangspunkt i den nuværende status for markederne for genanvendelse, der stadig er på udviklingsstadiet, vil nogle imidlertid også argumentere for, at B-kvaliteten samt industri-kvaliteten reelt set er affald. I så fald kunne man også vælge at præsentere de samme data som i følgende figur.
TRASBORG SORTERINGSDATA, ALTERNATIV BETRAGTNING (II)
Hvordan mængderne skal betragtes og vurderes afhænger af øjnene, der ser. Men for en erfaren genbrugsaktør som Trasborg kan man først og fremmest konstatere, at markederne for brugt tekstil og tekstilaffald er under forandring og at der er brug for mere dialog og tættere samarbejde, alle aktører imellem, hvis vi skal komme i mål med en bæredygtig håndtering af de store mængder tekstil, som vi i Danmark, såvel som i resten af verden, står over for.
Referencer:
⦁ European Environment Agency (2019): Textiles and the Environment in a circular economy, Eionet Report – ETC/WMGE 2019/6, November 2019
⦁ Ljungkvist, H., Watson, D. and Elander, M. (2018): Developments in global markets for used textiles and implications for reuse and recycling, Mistra Future Fashion report number: 2018:4
⦁ Roos, S., Sandin, G., Peters, G., Spak, B., Bour, L. S., Perzon, E. and Jönsson, C. (2019): White paper on textile recycling, Mistra Future Fashion report number: 2019:09
⦁ Trasborg sorteringsdata indhentet i hhv. 2015 og 2020
⦁ Watson, D. and Palm, D. (2016): Export of Nordic used textiles – fate, benefits and impact, Nordic Council of Ministers
⦁ Watson, D, Trzepacz, S. og Pedersen, O. G. (2018): Kortlægning af tekstilflows i Danmark, Miljøprojekt nr. 2017, Miljøstyrelsen
