Nyheder

2020 - Report of used textiles and textile waste

Download the report here

Used textiles and textile waste
– experiences from a Danish re-use actor

An environmental challenge throughout the value chain
Significant environmental-, resource- and climate related effects arise as a direct consequence of production and consumption of textiles, making it the fourth most environmentally harmful consumption good in the EU after transport, housing and food. Each year, the consumption of textiles results in the use of around 1.3 tonnes of raw materials and more than 100 cubic metres of water per EU citizen. And the issue is growing. Since 1975 the average consumption of textiles has tripled, while the use of each piece of clothing has decreased significantly.

Research shows, that the fastest and most simple way to increased sustainability within textiles, is to reduce consumption as much as possible by prolonging the lifetime of textile products via e.g. maintenance, repair, and reuse. Part of the reuse cycle can be facilitated via C2C swapping and
selling, but also via new business models where private companies resell, rent out or repair textiles. However, when focusing on the bigger picture and how to handle the larger amounts of used textiles and textile waste, one should acknowledge the need for professional collection, sorting and
handling by specialists, who have experience in operating on both national and international markets for reuse and recycling.

What happens to used textiles in Denmark?
In 2016, 85,460 tonnes of new textiles were introduced to the Danish market. This corresponds to just under 15 kilos of textiles per citizen. After its first use, used textiles can be handed over for separate collection which, in Denmark, is usually done through collection containers or reuse shops,
run by private actors. Alternatively, used textiles can be disposed of in various ways via the municipal waste management system, including in residual waste, via bulky waste schemes or at recycling stations.

Approximately half of the marketed textiles are collected after their first use, but once collected, there are significant variations in how the collected material is handled. As a general rule, collected textiles are traded as a commodity and only very small amounts are donated directly for charity.
Around one-third of the material which is collected in Denmark is resold via reuse shops in the domestic market, whilst the remainder is traded on international markets. Thus, in 2016, more than 60% of the collected textiles were exported – primarily to sorting facilities in eastern- or central
Europe where they were sorted and redistributed for reuse, recycling or disposal both within and outside the recipient countries.

In a previous report from the Nordic Council of Ministers, the destinations for the total Nordic quantities of exported used textiles have been examined. The figure in the following page presents results from 2014 but which, according to Trasborg, are still in close line with reality in 2020.
However, the figure only presents the “first destination” for the textiles and does therefore not take further export routes into account.

Reuse markets are under significant pressure
Markets for reusable textiles are under pressure. For three generations, Trasborg have collected and sorted textiles in Denmark, but during the past 5-10 years they have seen the quality of the collected material going down. Trasborg sorts the collected textiles in more than 240 categories
which can generally be divided into six “main groups” as seen in the figure below. In short, the development over the past 5 years has meant, that the proportion of “cream” (the highest quality of reusable clothing) and shoes has been declining, while the proportion of textiles for industry (cloths and fillings) has increased. The proportion of waste has also been on the rise.

Trasborg sorting data, divided in six main groups

In Denmark, this development is partly due to the fact that new markets have been created for resale of the best qualities facilitated by for example C2C platforms and new business models. But it is partly also because the quality of a significant part of the textiles which are sold on the Danish
market, in itself has been declining. Further, it is also due to the fact that it, in many places, is unclear to the citizens which textiles (reusable textiles vs. textile waste) they can drop off in which containers. Thus, the quantities of worthless clothing and downright waste that end up in the
collection containers, increase every year.

In addition to these national developments, international trends are also contributing to increased
pressure on the reuse markets. Many of the “traditional” recipient countries for the used Danish textiles are experiencing economic progress, which means that consumers in these countries have better opportunities for e.g. buying new textile products rather than reused ones. In addition, in some countries, new textiles are now even cheaper than reused ones, making it even more difficult to find markets for the Danish reused textiles. Finally, it is anticipated that the markets for both reused textiles and textile waste will come under further and unprecedented pressure after 2025, as the coming legal requirement for separate collection of textiles in all EU countries will
undoubtedly result in a massive increase in collected volumes of used textile.

The consequences have been, that the price of reused clothing is generally falling and that Danish exporters are finding it harder to find buyers for the collected textiles (especially the lower grades).
Further, the recipient countries, which in general must be assumed to have waste management solutions that are environmentally inferior compared to the Danish ones, are increasingly forced to dispose of the material in inappropriate ways, such as via burning or uncontrolled landfilling.

Markets for recycling are currently underdeveloped
If/when reuse is no longer an option, and the textiles are considered as waste, one must explore the possibilities for recycling. Efficient recycling partly depends on the condition of the material and partly on whether there is a market that demands the recycled material. But the potential also
depends on the extent to which appropriate recycling technologies, that can handle the large amounts of mixed materials in various fibre types, compositions, colours and finishes, are available.

In the beginning of 2020, the status of textile recycling is that the “good solutions”, which are acceptable with respect to both environmental and working environmental standards, are still
lacking on a large scale. These years, all over the world, we see massive investments in research and development, which we expect will result in solutions that can separate and/or recycle used, mixed textiles, with the ultimate aim of producing new textiles. But these kinds of solutions are still not available on an efficient and scalable level.

At present, the alternative is therefore various mechanical methods that can separate specific types of textiles into fibres, with which one can then produce selected mono-material products or nonwoven products such as stuffing in mattresses and car seats, furniture sheets and blankets. Selected
European players offer this technology, but markets do not currently match the volumes. Alternative solutions that take place, for example at a technologically low level in other parts of the world, including India and Pakistan, can be extremely problematic in terms of living up to sufficient
environmental and working environmental standards.

Markets for used textiles and textile waste are under change
Based on these challenges within both reuse and recycling, it has become more difficult over the past 5-10 years to secure the environmentally (and economically) best possible treatment for used textiles. This is reflected in the market price of the used textiles which is declining – for some categories even negative.

Traditionally, the categories “cream”, A-quality, B-quality and shoes have been considered suitable for direct reuse, while the industry-quality is suitable for recycling. In this case, the picture can be presented as in the figure below, where it becomes clear, that the proportion of textiles for reuse
has been declining, while the proportion of waste for both recycling as well as for incineration or landfilling has been increasing.

Trasborg sorting data, divided in different treatment options

However, if one delves a bit further into the markets that receive the different categories, one can also argue that the B-quality should be considered as textile waste for recycling, since it is mainly exported to India and Pakistan, where the primary treatment option is shredding and decolorisation. In this case, the proportion of actual reuse becomes even smaller, while the
proportion of textile waste for recycling fills up considerably more, as is illustrated in the figure on the following page.

Trasborg sorting data – alternative view (I)

However, based on the current status of the recycling markets that are still at the development stage, some could also argue that the B-quality as well as the industry-quality are in fact waste. In that case, one could also choose to present the same data as it is done in the following figure.

Trasborg sorting data – alternative view (II)

In which way the quantities are to be considered and evaluated, depends on the eyes of the beholder. But for an experienced reuse player like Trasborg we first and foremost see that the markets for used textiles and textile waste are changing rapidly and that more dialogue and closer cooperation along the entire value chain is needed, if we are to achieve sustainable solutions for
the large quantities of textiles that we are facing here in Denmark, as well as in the rest of the world.

References:
⦁ European Environment Agency (2019): Textiles and the Environment in a circular economy, Eionet Report – ETC/WMGE 2019/6, November 2019
⦁ Ljungkvist, H., Watson, D. and Elander, M. (2018): Developments in global markets for used textiles and implications for reuse and recycling, Mistra Future Fashion report number: 2018:4
⦁ Roos, S., Sandin, G., Peters, G., Spak, B., Bour, L. S., Perzon, E. and Jönsson, C. (2019): White paper on textile recycling, Mistra Future Fashion report number: 2019:09
⦁ Trasborg sorteringsdata indhentet i hhv. 2015 og 2020
⦁ Watson, D. and Palm, D. (2016): Export of Nordic used textiles – fate, benefits and impact, Nordic Council of Ministers
⦁ Watson, D, Trzepacz, S. og Pedersen, O. G. (2018): Kortlægning af tekstilflows i Danmark, Miljøprojekt nr. 2017, Miljøstyrelsen

2020 - Brugte tekstiler og tekstilaffald – erfaringerne fra TRASBORG - en dansk genbrugsaktør.

Download rapporten her

En miljømæssig udfordring i hele værdikæden

Produktion og forbrug af tekstiler medfører betydelige miljø- ressource- og klimamæssige påvirkninger og er samlet set det fjerde mest miljøbelastende forbrugsgode efter transport, bolig og fødevarer. Den gennemsnitlige europæers årlige forbrug af tekstiler medfører et ressourcetræk på omkring 1,3 ton råmaterialer samt mere end 100 m3 vand hvert år. Og problemet vokser. Siden 1975 er den gennemsnitlige europæers køb af tekstiler tredoblet, mens brugen af det enkelte stykke tekstil er reduceret betydeligt.

Al forskning viser, at den hurtigste og mest enkle vej til øget bæredygtighed inden for tekstiler er at reducere forbruget af tekstiler mest muligt samt at forlænge levetiden af de tekstiler, der allerede er produceret ved hjælp af vedligeholdelse, reparation og genbrug. En del genbrug kan bl.a. ske gennem bytte og salg borgerne imellem, men også gennem forskellige, nye forretningsmodeller, hvor private virksomheder gensælger, udlejer, reparerer eller på anden måde giver tekstilerne en længere levetid. Men skal de store mængder håndteres miljømæssigt mest effektivt kræver det, at de brugte tekstiler bliver indsamlet, sorteret og behandlet af professionelle fagfolk, der har erfaring med både nationale og internationale markeder for genbrug og genanvendelse.

Hvad sker der med de danske tekstiler?

I Danmark blev der i 2016 markedsført 85.460 ton nyt tekstil, svarende til knap 15 kg tekstil per indbygger. Efter endt brug kan tekstilerne afleveres til indsamling, hvilket i Danmark primært sker via indsamlingscontainere eller genbrugsbutikker, der drives af private aktører. Alternativt kan de bortskaffes gennem det kommunale affaldssystem, herunder i restaffaldet, via storskraldsordninger eller på genbrugspladsen.

I Danmark bliver omtrent halvdelen af de markedsførte tekstiler samlet ind efter endt brug, men efter indsamlingen er der stor forskel på, hvordan de indsamlede mængder bliver håndteret. Som udgangspunkt er brugte tekstiler i dag en handelsvare, og kun meget små mængder bliver doneret til decideret nødhjælp. Omtrent en tredjedel af de indsamlede tekstiler gensælges herhjemme via danske genbrugsbutikker, mens den resterende del handles på et internationalt marked. I 2016 blev mere end 60% af de indsamlede tekstiler således eksporteret til udlandet, herunder særligt til sorteringsfaciliteter i Øst- eller Centraleuropa, hvor de blev sorteret og videredistribueret til enten genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse både inden- og uden for modtagerlandenes grænser.

I en tidligere rapport fra Nordisk Ministerråd har man undersøgt destinationerne for de samlede nordiske mængder af eksporteret brugt tekstil. I figuren på næste side, kan man se resultatet fra 2014, men som ifølge Trasborg fortsat stemmer godt overens med virkeligheden i 2020. Figuren viser dog kun ”første destination” for tekstilerne og tager dermed ikke højde for yderligere eksport.

Genbrugsmarkederne er under pres

Men markederne for genbrugstøj er pressede. Trasborg, der gennem tre generationer har indsamlet og sorteret tekstil i Danmark, har de seneste 5-10 år generelt oplevet, at kvaliteten af de indsamlede tekstiler har været for nedadgående. Trasborg sorterer de indsamlede tekstiler i mere end 240 forskellige kategorier, men som overordnet kan opdeles i seks ”hovedgrupper”. I korte træk har udviklingen over de seneste 5 år været, at andelen af ”creme” (den højeste kvalitet af tøj til genbrug) og sko har været faldende, mens andelen af tekstiler til industri (pudseklude og fyld) har været stigende. Andelen af decideret affald har ligeledes været stigende.

Trasborg sorteringsdata, fordelt på hovedgrupper

I Danmark skyldes denne udvikling dels, at der er skabt nye markeder for gensalg af de bedste kvaliteter gennem eksempelvis C2C-platforme og nye forretningsmodeller og dels, at store mængder af de tekstiler, der bliver solgt på det danske marked, i sig selv er af dalende kvalitet. Men det skyldes også, at det mange steder er uklart for borgerne, hvilke tekstiler (genbrugsegnede tekstiler vs. tekstilaffald) der kan afleveres i hvilke containere. Mængderne af værdiløst tøj og decideret affald, der ender i genbrugscontainerne, stiger dermed for hvert år.

I tillæg til den nationale udvikling er udenlandske tendenser også med til at sætte et øget pres på markederne for genbrug. Mange af de ”traditionelle” modtagerlande for de brugte danske tekstiler oplever økonomisk fremgang, hvilket betyder, at befolkningerne i disse lande har fået bedre råd til at købe nye tekstiler frem for genbrugstekstiler. I nogle lande er de nye tekstiler endda nu også så billige, at de koster mindre end genbrugstekstilerne, hvilket gør det endnu sværere at finde markeder for de danske genbrugstekstiler. Endelig forudses det, at markederne for både genbrugstekstil og tekstilaffald vil komme under et hidtil uset pres frem mod, og især efter, 2025, hvor et nyt lovkrav om separat indsamling af tekstiler i alle EU-lande uden tvivl vil medføre en massiv stigning i mængderne af brugt tekstil.

Konsekvenserne har helt naturligt været, at priserne for genbrugstøj generelt er faldende, at danske eksportører har fået sværere ved at finde modtagere for de danske tekstiler (særligt de lavere kvaliteter) samt, at modtagerlandene, der som udgangspunkt har nogle miljømæssigt ringere affaldshåndteringsløsninger end de danske, bortskaffer stigende mængder tekstiler på uhensigtsmæssige måder, herunder bl.a. via afbrænding og ukontrolleret deponering.

Markederne for genanvendelse er endnu ikke udviklede

Hvis/når genbrug ikke længere er en mulighed, og tekstilerne må blive til affald, må man udforske mulighederne for genanvendelse. En effektiv genanvendelse afhænger dels af tekstilernes stand og dels af, om der overhovedet er et marked, der kan aftage de genanvendte materialer. Men genanvendelsespotentialet afhænger også af, i hvilken grad der er passende genanvendelsesteknologier til rådighed, som kan håndtere de store mængder blandede tekstilmaterialer, der forekommer i forskellige fibertyper, fibersammensætninger, farver og efterbehandlinger.

Status for genanvendelse af tekstiler i 2020 er, at de “gode” løsninger, som kan forsvares både miljø- og arbejdsmiljømæssigt stadig mangler i stor skala. Over hele verden investeres der i disse år massivt i forskning og udvikling, som skal resultere i løsninger, der kan neddele og genanvende blandede, brugte tekstiler med henblik på at producere nye tekstiler. Men denne slags løsninger findes endnu ikke i effektiv og skalérbar målestok.

Alternativet er på nuværende tidspunkt forskellige mekaniske metoder, der kan neddele visse typer tekstil til fibre, med hvilke man herefter kan producere enkelte produkter i mono-materialer samt non-woven produkter som eksempelvis fyld i madrasser og bilsæder, inventarplader og filttæpper. Udvalgte europæiske aktører tilbyder denne teknologi, men markederne modsvarer på nuværende tidspunkt ikke mængderne. Alternative løsninger, som eksempelvis foregår på et teknologisk lavt niveau i andre dele af verden, kan være yderst problematiske i forhold til både miljø og arbejdsmiljø.

Markederne for brugt tekstil og tekstilaffald er under forandring

Med udgangspunkt i ovennævnte udfordringer inden for både genbrug og genanvendelse er det gennem de seneste 5-10 år blevet sværere at sikre den miljømæssigt (og økonomisk) bedst mulige behandling af de brugte tekstiler, hvilket bl.a. afspejler sig i markedsprisen for de brugte tekstiler, der er dalende – og for visse kategorier endda negativ.

Traditionelt set har man betragtet kategorierne ”creme”, A-kvalitet, B-kvalitet og sko som værende egnet til direkte genbrug, mens industri-kategorien er egnet til genanvendelse. I så fald kan man præsentere billedet som i nedenstående figur, hvor det ses, at andelen af tekstiler til genbrug er faldende, mens andelene af affald til både genanvendelse samt enten forbrænding eller deponering er stigende.

Trasborg sorteringsdata, fordelt på behandlingsform

Dykker man lidt mere ned i de markeder, som modtager de forskellige kategorier, kan man imidlertid også argumentere for, at B-kategorien bør betragtes som tekstilaffald til genanvendelse, idet den hovedsageligt eksporteres til Indien, Pakistan og Mellemøsten, hvor den primære behandlingsform er opkrads og affarvning. I så fald bliver andelen af reelt genbrugstøj mindre, mens andelen af tekstilaffald til genanvendelse fylder betragteligt mere, sådan som det også ses i figuren på næste side.

Trasborg sorteringsdata, alternativ betragtning (I)

Med udgangspunkt i den nuværende status for markederne for genanvendelse, der stadig er på udviklingsstadiet, vil nogle imidlertid også argumentere for, at B-kvaliteten samt industri-kvaliteten reelt set er affald. I så fald kunne man også vælge at præsentere de samme data som i følgende figur.

Trasborg sorteringsdata, alternativ betragtning (II)

Hvordan mængderne skal betragtes og vurderes afhænger af øjnene, der ser. Men for en erfaren genbrugsaktør som Trasborg kan man først og fremmest konstatere, at markederne for brugt tekstil og tekstilaffald er under forandring og at der er brug for mere dialog og tættere samarbejde, alle aktører imellem, hvis vi skal komme i mål med en bæredygtig håndtering af de store mængder tekstil, som vi i Danmark, såvel som i resten af verden, står over for.

Referencer:
⦁ European Environment Agency (2019): Textiles and the Environment in a circular economy, Eionet Report – ETC/WMGE 2019/6, November 2019
⦁ Ljungkvist, H., Watson, D. and Elander, M. (2018): Developments in global markets for used textiles and implications for reuse and recycling, Mistra Future Fashion report number: 2018:4
⦁ Roos, S., Sandin, G., Peters, G., Spak, B., Bour, L. S., Perzon, E. and Jönsson, C. (2019): White paper on textile recycling, Mistra Future Fashion report number: 2019:09
⦁ Trasborg sorteringsdata indhentet i hhv. 2015 og 2020
⦁ Watson, D. and Palm, D. (2016): Export of Nordic used textiles – fate, benefits and impact, Nordic Council of Ministers
⦁ Watson, D, Trzepacz, S. og Pedersen, O. G. (2018): Kortlægning af tekstilflows i Danmark, Miljøprojekt nr. 2017, Miljøstyrelsen

2018 - SKOLETILBUD

Her er et godt tilbud til folkeskoler/gymnasier/erhvervsskoler eller lignende.

Vi har i mange år haft en smid-væk kultur i hele verden og selvfølgelig også her i Danmark. Men nu er vi heldigvis vågnet op World Wide og hvis vi vil hjælpe vores verden skal vi have fokus på den kultur og handle nu.

Dvs. vi skal alle være meget bevidste om, hvordan vi behandler vores hushold-ningsaffald, brugte genstand samt brugte tekstiler. Vi skal genbruge og gen-anvende alt det vi kan.

Så hvis I på jeres skole har projekter, emneuger eller lignende om genbrug/ genanvendelse af brugte tekstiler kan vi tilbyde en introdukton til dette her i vores firma. Da vi er de eneste i Danmark, som lever af at genbruge og gen-anvende brugte tekstiler har vi meget fokus på miljøet og tænke-grønt-tanken. Vi fortæller lidt om, hvordan det hele startede og derefter kigger vi på vores arbejdsprocesser med det indkomne materiale. I får lov til at røre og se, hvad det er folk afleverer i vores tøjcontainere og hvordan vi får genbrugt/gen-anvendt det på bedst mulige måde. Besøget slutter af med en lille opsum-mering samt eventuelle spørgsmål fra jer.

Hvis ovenstående har jeres interesse kan I kontakte sekretær Mie Schou for at lave en aftale vedrørende jeres besøg hos os.

Vi glæder os til at se jer.

2017 - Kommuner må nu sælge ting fra genbrugspladser

Kirkelige genbrugsbutikker frygter kommunal konkurrence

Kommuner må godt sælge møbler, cykler og andet genbrug fra genbrugspladser.

Det har Ankestyrelsen netop afgjort, men landets almennyttige genbrugsbutikker frygter unfair, skattefinansieret konkurrence fra kommunerne.

2017 - Her ender dit gamle genbrugstøj

Se hvordan andre bruger det genbrugstøj du donerer

Langt størstedelen af alt tøj, der afleveres til genbrug, ender i store sorteringsfabrikker. Dyk ned i genbrugstøjets snørklede rejse.

(Grafikken ses bedst på en computerskærm)

2017 - Mode og genbrug - Maja Wieiss
2017 - Bæredygtige nettofordele

Eksport af brugte tekstiler fra velgørende organisationer og Private aktører i Norden giver bæredygtige nettofordele.

Hvert år indsamles over 100.000 tons brugte tekstiler i de nordiske lande. Indsamlingen udføres for det meste af velgørende organisationer for at finansiere deres aktiviteter. Omkring tre fjerdedele af de indsamlede tekstiler eksporteres til salg på de globale markeder.

I løbet af de sidste par år har nogle kommentatorer sammenlignet denne eksport fra vestlige lande med dumping; vi sender vores udslidte tøj til udviklingslandene, hvor det underminerer den lokale tekstilindustri.
En ny rapport udgivet af Nordisk Ministerråd tegner et langt mere nuanceret billede og finder, at fordelene generelt opvejer eventuelle bivirkninger. Der er plads til forbedringer, selv om rapporten og tilhørende Policy Brief indeholder en liste over anbefalinger til politiske beslutningstagere og velgørende organisationer.

De økonomiske drivkræfter understøtter en cirkulær økonomi
Projektgruppen har fulgt eksporten af 75.000 tons tekstiler til deres endelige destinationer, så langt som de kunne, via interviews med de 13 største eksportører. Derefter er der blevet udført dybdegående undersøgelser i tre modtagerlande; Polen, Malawi og Pakistan.

De fleste af tekstilerne er først eksporteret til lande i Østeuropa. Her har professionelle sorterere manuelt sorteret tekstilerne ud i hundredevis af forskellige typer, størrelser og kvaliteter før de sælges videre i samme land eller eksporteres til andre steder i verden.

”En afgørende konklusion er, at for en gangs skyld går økonomi og miljømæssige fordele hånd i hånd” siger projektleder David Watson, PlanMiljø. ”Sorteringcentralerne har så snævre marginer, at hver enkelt fraktion, der kan sælges til genbrug, bliver solgt til genbrug, og alt andet, der kan genbruges, bliver genbrugt. Selv de plastikposer, som tekstilerne ankommer i. Ellers ville de ikke være i stand til at betale for sorteringsaktiviteterne.”

Økonomien tvinger de brugte tekstiler til at følge det såkaldte ’affaldshierarki’ – en tommelfingerregel, der siger, at genbrug giver større miljøfordele end genanvendelse, som igen er bedre end forbrænding eller deponering.
Alt i alt giver genbrug og genanvendelse af eksporterede tekstiler fra de nordiske lande en global besparelse på 190.000 tons CO2 og et reduceret vandforbrug på 70 millioner kubikmeter sammenlignet med hvis samme mængde tøj var blevet produceret som nyt.

Tekstiler fra Norden brødføder 10.000 afrikanere og deres familier
En anden konklusion er, at meget lidt ikke-genanvendeligt affald finder vej ud af Europa. Især de 12.000 tons nordiske tekstiler, der i sidste ende kommer til Afrika, er alle egnede til genbrug. De fleste tekstiler går til uformelle 2nd-hand markeder. Her kan de lokale købe tøj af god kvalitet, noget mange af dem ellers ikke ville have råd til.

Tekstiler fra de Nordiske lande brødføder mindst 10.000 markedssælgere og deres familier i Afrika alene. Importen spiller således en vigtig rolle i fattigdomsbekæmpelsen.

Bagsiden af medaljen er, at tekstilindustrien i store dele af Afrika syd for Sahara har været i tilbagegang i de seneste to årtier. Nogle steder får import af brugt tøj skylden for tilbagegangen i tekstilindustrien. Brugt tøj ankommer i nogle lande i større mængder end import af nyt tøj. Men beviserne peger også på den gradvise fjernelse af import-barrierer på nyt tøj, hvilket har ført til stigende import af billigt nyt tøj fra Asien, som den afrikansk industri ikke kan konkurrere med. På grund af WTO-aftaler kan de berørte lande ikke øge restriktioner for indførslen af nyt tøj, men de kan begrænse importen af brugt tøj. Enkelte lande har gjort netop det, men med ringe effekt.

”Importforbud at brugt tøj beskytter højst sandsynligt ikke de lokale industrier. Regeringen risikerer at skyde sig selv i foden ved at tilskynde til smugling af brugt tøj og de mister derved også indtægter fra importafgifter”, siger David Watson. ”De underminerer også de fordele importen har mht. fattigdomsbekæmpelse.”

Adfærdskodekser nødvendig
Stramme økonomiske marginer i virksomheden kan opmuntre sorterings- og genanvendelses virksomheder til nedskæringer i arbejdernes vilkår og lønninger. Derfor tilskynder Nordisk Ministerråd velgørende organisationer og andre eksportører til at vedtage adfærdskodekser, som de også pålægger deres købere. Mange gør allerede dette og den praksis breder sig.

”Vi har også udviklet et adfærdskodeks for indsamlere her i Nordisk Ministerråd”, siger Marianne Bigum, leder af Nordisk Avfallsgruppe. ”Det bliver afprøvet lige nu og vi håber, at dette vil blive branchens standard i vores område”.

Adfærdskodeksen kræver, at brugt tøj genbruges eller genanvendes i videst muligt omfang.

”Resultaterne i denne rapport er en god nyhed. Det betyder, at folk kan donere deres brugte tøj til velgørenhed uden at bekymre sig om, at det gør skade”, siger Yvonne Augustsson, Nordisk Ministerråds koordinator for projektet. ”Men folk skal også huske at købe brugt også her i de nordiske lande”.
Studiet af nordisk eksport af brugte tekstiler er et resultat af den af de nordiske statsministres Grøn Vækst initiativ. Det er blevet udført på vegne af Nordisk Affaldsgruppe ved et nordisk konsortium ledet af PlanMiljø (Danmark), Rambøll (Sverige), Mepex (Norge) og Force Technology (Danmark).

2017 - Trasborg er en af Red Barnets hovedsponsorer

Trasborg yder årligt et større pengebeløb til Red Barnets arbejde. Derudover stiller Trasborg tøjcontainere gratis til rådighed til diverse indsamlingskampagner med det formål at skaffe varer til Red Barnets genbrugsbutikker. Overskuddet fra Red Barnets genbrugsbutikker, der alene drives af ulønnede frivillige i Red Barnet, går til Red Barnets arbejde med at redde, beskytte og styrke de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden.

2017 - Nordic Textile Reuse and Recycling Commitment

Som den eneste produktions- og indsamlingsvirksomhed i Danmark har vi aktivt deltaget i og er medlem af referencegruppen under Nordic Textile Reuse and Recycling Commitment, som ledes af Nordisk Ministerråd og den Nordiske Affaldsgruppe.

Kernen i ordningen er en standardisering af økonomisk gennemsigtighed og miljømæssige resultater, som på sigt skal nedbringe mængden af brændbart ikke anvendelige textiler. Projektet er i sin slutfase og vi har sammen med de øvrige aktive deltagere bidraget til en ny nordisk standard.

Det er vigtig for vores virksomheds fortsatte arbejde på at opnå zero-waste, at vi er aktive på de tiltag der laves dels udenfor som indenfor Danmarks grænser. Vores nøgletal ved udgangen af 2016 er 5% brugte fraktioner, som vi ikke kan få afsat.

2017 - GreenBox Online system for Indsamling

Som de første i Europa , har vi implanteret et online indsamlings system i Indsamling af genbrugs tøj i Danmark , dette medføre på sigt en mere økonomisk kørsel – og effektiv måde at se de enkelte containere på.

2016 - Husstandsindsamlinger af tøj og sko

Periodevis vil Trasborg i samarbejde med Red Barnet foretage husstandsindsamlinger af genbrugstøj og sko til børn og voksne, samt legetøj, spil, udstyr og møbler til børn fra 0-12 år. Alle børneeffekter gives videre til salg i Red Barnets genbrugsbutikker i Danmark. Trasborg anvender alt tøj og sko til voksne til videresalg.

Som den eneste produktions- og indsamlingsvirksomhed i Danmark har vi aktivt deltaget i og er medlem af referencegruppen under Nordic Textile Reuse and Recycling Commitment, som ledes af Nordisk Ministerråd og den Nordiske Affaldsgruppe.

Kernen i ordningen er en standardisering af økonomisk gennemsigtighed og miljømæssige resultater, som på sigt skal nedbringe mængden af brændbart ikke anvendelige textiler. Projektet er i sin slutfase og vi har sammen med de øvrige aktive deltagere bidraget til en ny nordisk standard.

Det er vigtig for vores virksomheds fortsatte arbejde på at opnå zero-waste, at vi er aktive på de tiltag der laves dels udenfor som indenfor Danmarks grænser. Vores nøgletal ved udgangen af 2016 er 5% brugte fraktioner, som vi ikke kan få afsat.

red-barnet-sponor-2
red-barnet-sponor